Denne opskrift er på dansk.
Annabelle Sweater Mini er en fluffy og chunky model, der i øvrigt er billig at strikke, hvis du følger garnforslagene. Mønsteret og snoningerne over forstykkets masker gør den fin og detaljeret i sit udtryk. Det samme gælder ribkanterne ved både halskant, krop og ærmer, som strikkes i drejet rib. Modellen strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger og efter diagrammer på både forstykke og ærmer, der omkredses af retmasker.
Størrelser: 6-9 mdr (9-12 mdr) 1-2 år (2-3 år) 3-4 år (4-5) 5-6 år
Hel længde: 33 (35) 37 (39) 41 (43) 45 cm
Overvidde: 30 (31) 32 (33) 35 (37) 39 cm
Strikkefasthed: 14 m x 20 p = 10 x 10 cm i glatstrik på pind 7,00
Vejledende pinde: Rundpind 7,00 (40 / 60 cm) og strømpepinde 7,00 hvis du ikke bruger magic loop-teknik
Materialer: 100 (100) 125 (125) 150 (150) 175 g Nord fra Drops (170 meter pr. 50 g) og 100 (100) 125 (125) 150 (150) 175 g Melody fra Drops (140 meter pr. 50 g).
Sværhedsgrad: 
(3 ud af 5)
Opskriften sendes som en PDF-fil til din mail.
På dette billede er #annabellesweatermini strikket i farve 12 Nord fra Drops og farve 06 Melody fra Drops.